Gå til hovedindhold

Diabetes distress

Diabetes distress (også kaldet diabetes-stress) er en form for psykisk belastning, der kan opleves, når man har diabetes.

Indhold

    Diabetes distress er ikke en egentlig diagnose, men en almindelig reaktion, der kan opleves i større eller mindre grad, når man lever med diabetes.

    Det er helt almindeligt at opleve negative følelser og reaktioner på at have diabetes og på de udfordringer, det giver at skulle håndtere diabetes i hverdagen.

    Oplever man store udfordringer over lang tid, kan der være tale om diabetes distress (også kaldet diabetes-stress). Diabetes distress er ikke en diagnose, men en forventelig reaktion for personer, der lever med diabetes.

    Diabetes distress kan i værste fald udvikle sig til en depression, hvis det ikke behandles eller håndteres.

    Læs mere om depression og diabetes

    Symptomer på diabetes distress

    Typiske symptomer på diabetes distress er:

    • Træthed
    • Irritabilitet
    • Dårlig samvittighed
    • Følelse af skyld og skam
    • Mangel på overskud
    • Mindreværd
    • Hjælpeløshed
    • Frustration.

    Udover de typiske symptomer kan man også opleve at føle sig overvældet, alene, og at diabetes kontrollerer ens liv.

    Nogle oplever diabetes­behandlingen som mindre vigtig. Man kan også opleve fysiske symptomer som søvn­problemer, hjerte­banken, trykken for brystet eller at være stak­åndet.

    Reaktioner

    Diabetes distress kan give forskellige reaktioner, der både kan påvirke ens mentale og fysiske tilstand.

    Det kan være reaktioner og handlinger, hvor man ikke måler sit blod­sukker, eller hvor man måler blod­sukker hele tiden, ikke tager sin medicin, isolerer sig, græder, opgiver egen­omsorg, spiser uhensigts­mæssigt eller ligefrem udvikler et misbrug.

    Derfor opstår diabetes distress

    Flere forskellige typer af belastning kan føre til diabetes distress.

    Diabetes distress kan især opstå, når man på andre områder i livet oplever belastninger, kriser eller omvæltninger f.eks. på ens job, i forbindelse med sygdom, døds­fald, eller hvis man starter på ny medicin eller behandling.

    Belastninger kan også opstå, uden der opleves større omvæltninger eller kriser i livet, men som en reaktion på at leve med diabetes. 

    Eksempler på situationer omkring livet med diabetes, man kan opleve som belastende:

    Belastninger, der er relateret til at skulle håndtere diabetes, såsom:

    • Bekymringer for, om man kan håndtere diabetes
    • Frygt for lavt eller højt blod­sukker (hypo­glykæmi og hyper­glykæmi)
    • Bekymringer for følge­sygdomme.

    Belastninger, der opleves i forbindelse med dagligdag og praktiske gøremål, såsom:

    • Besværlige rutiner (f.eks. at skulle måle blodsukker eller tage medicin)
    • Have konstant opmærksomhed på diabetes
    • Have andre rutiner end ens nærmeste
    • Begrænsninger i forhold til hvor og hvornår man kan spise.

    Belastninger i forbindelse med sociale sammen­hænge, hvor man kan opleve:

    • Ubehagelige kommentarer fra personer i ens omgivelser
    • At føle sig ufrivilligt i centrum
    • At føle sig kontrolleret af andre
    • Stigmatisering
    • Diskrimination.

    Diabetes distress som ny med diabetes

    Personer, der lige har fået konstateret diabetes, vil umiddelbart efter diagnosen eller i løbet af de første år ofte opleve en krise­reaktion.

    En krise­reaktion er en helt normal reaktion, når man oplever en unormal hændelse – f.eks. at gå fra at være rask til at blive diagnosticeret med en kronisk sygdom.

    Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at reagere på, men det er helt normalt at opleve negative følelser omkring diabetes.

    Forskellige grader af diabetes distress

    I nogle perioder påvirker det daglig­dagen at have diabetes. På samme måde vil graden af diabetes distress for de fleste svinge over tid, og for mange vil oplevelsen være forbi­gående.

    For nogle kan belastninger dog føre til en høj grad af diabetes distress. Det kan påvirke både psykisk og fysisk og kan betyde, at man oplever:

    • Negativ påvirkning på ens egen håndtering af diabetes
    • Forhøjet langtids­blodsukker (HbA1c)
    • Oftere at få lavt blod­sukker (hypo­glykæmi), hvis man er i insulinbehandling
    • Generelt dårligere livs­kvalitet.

    Udbrændthed

    Ved svær diabetes distress kan der være tale om udbrændthed.

    Udbrændthed dækker over at være udmattet på grund af konstante bekymringer og den byrde, som det for nogle kan være at leve med diabetes.

    Udbrændthed kan f.eks. komme til udtryk ved, at man ikke møder op til planlagte konsultationer hos sin diabetes­behandler, ikke håndterer sin behandling tilstrækkeligt, fremstår irritabel og vred, giver udtryk for håbløshed eller udviser risiko­adfærd i forhold til sin behandling.

    Behandling

    Det er normalt, at diabetes påvirker en psykisk. Oplever man, at det fylder så meget, at det hæmmer en i daglig­dagen eller hånd­teringen af ens sygdom (self-management), så er det en god idé at snakke med sin behandler om det.

    Sammen med behandleren kan man finde ud af, hvorfor man har det, som man har, og få redskaber til at håndtere diabetes distress.

    Fakta om diabetes distress

    I Danmark har omkring én ud af fire personer med type 1-diabetes eller type 2-diabetes diabetes distress.

    En rapport fra Steno Diabetes Center Odense viser, at unge er i særlig risiko for at have høj grad af diabetes distress. I alders­gruppen 16-39 år har 38 procent høj diabetes distress.

    Diabetes distress er ikke en diagnose, men en forventelig reaktion for personer, der lever med diabetes. Det er ikke det samme som depression, men kan i nogle tilfælde udvikle sig til depression, hvis det ikke behandles eller håndteres.

    Forskning om emnet

    Sammenhængen mellem type 2-diabetes og diabetes distress

    I flere videnskabelige studier er sammenhængen mellem type 2-diabetes og diabetes distress blevet undersøgt. En del af disse studier er samlet i en forsknings­oversigt fra 2017. Her opgjorde forskerne på tværs af 55 studier, hvor mange personer med type 2-diabetes, som også har diabetes distress. Samtidig undersøgte de, om andre ting kan påvirke risikoen for at have diabetes distress.

    Forskerne konkluderede, at 36 procent af personer med type 2-diabetes har diabetes distress. Desuden viste de, at antallet af personer med diabetes distress er højere i studier med flere kvinder og højere blandt personer, som også har depressive symptomer.

    Find studiet

    Sammen­hængen mellem type 1-diabetes og diabetes distress hos teenagere

    Sammen­hængen mellem type 1-diabetes og distress blandt teenagere er blevet undersøgt i flere studier. En del af disse er blevet sammenholdt i en forsknings­oversigt i 2016. Her undersøgte forskere, hvor mange teenagere med type 1-diabetes, der også har diabetes distress, og hvad diabetes distress betyder for, hvordan de håndterer type 1-diabetes.

    Baseret på resultater fra 16 viden­skabelige studier nåede forskerne frem til, at omkring en tredjedel af alle teenagere med type 1-diabetes har diabetes distress. Samtidig konkluderede de, at personer, som oplever diabetes distress, i gennem­snit har sværere ved at håndtere type 1-diabetes og har et dårligere reguleret blod­sukker.

    Find studiet

    Find selv flere viden­skabe­lige forskningsoversigter om diabetes distress.

    Søge­funktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetes­relateret forsk­ning i PubMed, verdens største database for viden­skabelig litteratur om sundhed.

    Søg i NemPubMed

    Læs også

    Det skriver andre

    Podcast om forskning i diabetes distress

    I podcastserien Diabetesforskerne kan man høre et afsnit om forskning indenfor diabetes distress.

    Gå til podcasten

    Sidst opdateret: 17. februar 2022