Sygdom med feber og type 1-diabetes
Feber nedsætter kroppens evne til at reagere på insulin. Insulindosis skal derfor ofte øges, når man har type 1-diabetes og er syg med feber.
Sygdom, især med feber, nedsætter kroppens evne til at reagere på insulin. Man risikerer derfor at få højt blodsukker, hvis ikke man øger sin insulindosis.
Når man har type 1-diabetes og er syg med feber, skal man være særligt opmærksom på sit blodsukker. Man bør måle sit blodsukker hver 3.-4. time, hvis man har diabetes, bruger insulin og får en infektion.
Sygdom, især med feber, nedsætter nemlig kroppens evne til at reagere på insulin. Man risikerer derfor at få højt blodsukker, hvis ikke man øger sin insulindosis.
Symptomer på for højt blodsukker er blandt andet træthed, kvalme, mundtørhed, hyppig vandladning, tørst og kløe.
Læs mere om højt blodsukker og ketoacidose
Hvor meget insulin skal man tage?
Man kan bruge en tommelfingerregel om, at der skal bruges cirka 25 procent ekstra insulin ved hver insulininjektion pr. grad over 37,5 grader (normal kropstemperatur).
Eksempel: Hvis man normalt tager 12 enheder insulin til frokost og har en temperatur på 38,5 grader, kan man regne med 25 procent ekstra insulin. Det svarer til, at man skal tage 15 enheder til frokost.
Der er forskel på insulinbehovet fra person til person ved infektion. Derfor skal den ekstra insulin altid baseres på måling af blodsukkeret.
Selvom man måske kaster op eller ikke kan spise noget, er det meget vigtigt, at man altid tager sin normale dosis basalinsulin. Det er vigtigt for at undgå udvikling af ketoacidose (syreforgiftning).
Hvis man er i tvivl, bør man kontakte sin diabetesbehandler.
Læs mere om ketoaciose (syreforgiftning)
Insulinbehandling og sygdom
- Drik rigeligt. Det er en god idé at indtage sukkerholdig væske, hvis man ikke får noget at spise.
- Forsøg at spise samme mængde kulhydrater, som normalt, selvom man ofte spiser mindre under sygdom. Det kan sammen med dosering af rette mængde hurtigtvirkende insulin forebygge syreforgiftning.
- Mål blodsukkeret hver 3.-4. time, mens man er syg. Er blodsukkeret højt (over 15 mmol/l) bør man tjekke blodsukkeret hver 1.-2. time. Det gælder også om natten.
- Hvis blodsukkeret er over 15 mmol/l i mere end 4-6 timer, skal personer med type 1-diabetes måle ketoner i blodet eller urinen. Har man højt blodsukker og forhøjede ketonstoffer i blodet eller urinen, er det et tegn på begyndende ketoacidose (syreforgiftning). Man skal med det samme kontakte sin behandler eller akut lægehjælp.
Læs mere om måling af ketoner i blodet eller urinen
Hvis kroppens celler mangler sukker på grund af for lidt insulin ved højt blodsukker, begynder kroppen i stedet at forbrænde fedt. I den proces danner kroppen også affaldsstoffer (ketoner), der i store doser kan medføre ketoacidose (syreforgiftning).
Læs mere om syreforgiftning
- Utilpashed med kvalme
- Hovedpine
- Opkastninger og eventuelt mavesmerter
- Hyppige, dybe vejrtrækninger (hyperventilation)
- Udåndingsluft, som lugter af acetone
- Øget tørst
- Hyppige vandladninger
- Døsighed, forvirring og bevidstløshed.
Øvrige symptomer er et blodsukker på over 15 mmol/l og et højt niveau af ketonstoffer målt enten i blodet (over 0,5 mmol/l) eller urinen.
Læs mere om højt blodsukker og ketoacidose (syreforgiftning)
Læs mere om måling af ketonstoffer
Hvis man måler sit blodsukker til mere end 15 mmol/l over længere tid, og man ikke føler sig helt veltilpas, bør man kontakte sin diabetesbehandler eller akut lægehjælp.
Hvis mængden af ketonstoffer i blodet er over 0,5 mmol/l, er det tegn også på, at en syreforgiftning er under udvikling. Man bør tage ekstra insulin og kontakte sin diabetesbehandler eller akut lægehjælp.
Influenza- og covid-19-vaccination
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle med diabetes bliver vaccineret mod influenza og covid-19.
Det er gratis for personer med diabetes at blive vaccineret i perioden fra den 1. oktober og frem til 15. januar.
